Sortering

Papir og pap

Rent og tørt:

• Aviser
• Reklamer
• Tryksager
• Kuverter med rude
• Papkasser og -emballage
• Bølgepap
• Paprør fra køkken- og toiletruller
• Æggebakker m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Pap genanvendes til nye papkasser, bølgepap, paprør m.m., mens papir genanvendes til avispapir, kopipapir, kuverter, puslespil, køkkenruller, kaffefiltre m.m. Når papir og pap har været genanvendt i gennemsnit 7 gange, er fibrene så korte, at det ikke længere kan genanvendes. Når fibrene ikke kan genanvendes mere, sendes det til forbrænding, hvor det omdannes til fjernvarme og el.

Metal og glas

Til aflevering i kuber

Tømt og skyllet:

• Glasflasker
• Konservesglas
• Drikkeglas
• Konservesdåser
• Drikkedåser
• Mindre metalgenstande (fx en pincet, fyrfadslyseholdere m.m.)

Hvad sker der med affaldet?

Glas, flasker og dåser fra kuberne kan genanvendes igen og igen. Glas og metal adskilles på et sorteringsanlæg, og sendes hver for sig til genanvendelse til fx nye dåser og nye marmeladeglas.

Småt elektronik, små batterier og elsparepærer

Småt elektronik, små batterier og elsparepærer kan sorteres i hver sin frysepose (max 6 liter), og lægges på låget af restaffaldsbeholderen inden tømning.

Hvad sker der med affaldet?

Skraldemanden tager poserne med småt elektronik, små batterier og elsparepærer med til miljømæssig forsvarlig behandling. En stor del af materialerne kan genanvendes.

Hjemmekompostering

• Frugt- og grøntaffald fra madlavningen
• Kaffegrums
• Organisk haveaffald m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Det grønne køkkenaffald bliver til kompost, efterhånden som du fylder det i kompostbeholderen. Det sørger smådyr og mikroorganismer for. Du skal blot huske at lægge et luftigt lag små kviste i bunden og blande med noget haveaffald.

Akkumulatorer

• Blyakkumulatorer
• Batterier fra biler, knallerter, scootere, motorcykler og traktorer, både m.m.

Hvad sker der med affaldet?

De fleste dele fra bilbatterier (og andre akkumulatorer) genanvendes. Akkumulatorer består primært af syre, plast og bly samt mindre mængder af andre metaller. Akkumulatorer skilles ad, så materialerne kan behandles hver for sig.

Beton og tegl

• Havefliser
• Uglaseret tegl
• Granit
• Mørtel
• Skifer m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Neddelt beton og tegl genanvendes som erstatning for stabilgrus. Det betyder, at det neddelte beton og tegl bl.a. bruges som underlag til nye veje, stier, parkeringspladser m.m.

Blød plast

• Emballagefolie
• Plastikposer
• Krympefolie
• Pallehætter
• Bobleplast
• Bigbags

Hvad sker der med affaldet?

Plastfolie og bigbags kan genanvendes. Plastfolierne oparbejdes til plastgranulat, som sælges på verdensmarkedet og bliver til nye plastprodukter. Dog er markedet for genanvendeligt plastfolie midlertidigt mættet. Det betyder, at store dele af den indsamlede plastfolie oplagres til genanvendelse på et senere tidspunkt.

Dæk

Dæk med og uden fælge fra

• Biler, varevogne og busser
• Traktorer, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner
• Trailere og anhængere
• Motorcykler, scootere og knallerter m.m. (ikke cykeldæk - de skal i Rest efter sortering)

Hvad sker der med affaldet?

Dæk genanvendes. Et dæk består af ca. 75 % gummi, 15 % stål og 10 % tekstil. Gummiet fra dæk indgår fx i asfalt, faldunderlag på legepladser, stødabsorberende underlag til atletik- og boldbaner eller kunstgræs til fodboldbaner, eller i produktionen af nye dæk. Metallerne genanvendes til nye metalprodukter. Tekstil sendes til forbrænding, men der arbejdes på at finde nye muligheder for også at genanvende den del af dækket.

Elektronik

• Computere (uden skærm)
• Håndværktøj
• Legetøj
• Musikanlæg
• Radioer
• Støvsugere (fjern posen)
• Kaffemaskiner m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Elektronikaffald er sammensat af forskellige materialer. Over 99% af materialerne genanvendes. Metallerne guld, sølv, kobber og aluminium, der indgår i mange elektronikprodukter, er særligt værdifulde og bliver alle brugt igen.

Farligt affald

• Malingrester
• Medicinrester
• Giftrester
• Kanyler
• Oliefiltre
• Spraydåser
• Syreaffald
• Tomme emballager med faremærke
• Ukendt affald (dunke med rester af uidentificerbart indhold) m.m.

Hvad sker der med affaldet?

En stor del af materialerne i farligt affald genanvendes. Spildolie kan fx genanvendes til smøreolie. Batterier, som indeholder bly og kviksølv, kan omsmeltes og bruges i produktionen af nye batterier. Sparepærer indeholder – udover kviksølv, som det er vigtigt at opsamle og genanvende – også glas og metal, som kan indgå i produktionen af nye glas- og metalprodukter.

Fladt glas

• Drivhusglas
• Termoruder uden rammer
• Planglas
• Vinduesglas med aluminiumsrammer
• Bilruder
• Lamineret glas
• Spejlglas m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Fladt glas genanvendes enten som nyt fladt glas eller som isoleringsmateriale (glasuld). Glasset køres til et sorteringsanlæg, hvor det skal igennem op til 30 sorteringstrin, inden det omsmeltes på et glasværk. De mange sorteringstrin sikrer, at kvaliteten af glasset er god nok til genanvendelse. Op til 75% ”gammelt”, genanvendt glas indgår i produktionen af nye glasprodukter.
 

Flamingo

• Kun ren og hvid flamingo
• Transportemballage
• Isoleringsrester
• Rene plantekasser

Hvad sker der med affaldet?

Flamingo er 100% genanvendeligt. Når du sorterer det fra til genanvendelse, bliver det til nye flamingo-produkter.

Genbrug

Brugbart:

• Bøger, legetøj, elektronik og nipsting
• Service og andre køkkenting uden skår og revner
• Cykler, barnevogne m.m.
• Urtepotter, trillebøre og andre ting til haven
• Byggematerialer, vinduer og døre (uden forurenende stoffer)
• Belægningssten
• Osv.

Genstande med behov for mindre reparationer modtages.

Hvad sker der med affaldet?

Når ting genbruges ting direkte, undgår det at blive til affald. En cykel forbliver en cykel. En pande forbliver en pande. Genbrugsting kan også få nye funktioner. Fx kan mursten fra en gammel garage bruges ved anlæg af en have.

Gips

• Hele gipsplader og afskær
• Gipsaffald fx fra stuk m.m.

OBS! Fibergips og våd gips skal i ’Fibergips, Fermacell, Affald m. PCB’.

Hvad sker der med affaldet?

Gipsaffald genanvendes som gipspulver, der indgår i produktionen af nye gipsplader. Metal og papir fra gipsaffaldet sorteres fra og genanvendes. En meget lille del af gipsaffaldet bruges enten til jordforbedring, termisk energiudnyttelse (forbrænding) eller deponeres. Nye gipsplader består af ca. 25% genanvendt gipspulver.

Glas og flasker

Tømte og skyllede:

• Glasflasker
• Konservesglas
• Drikkeglas

Både klart og farvet glas.

Hvad sker der med affaldet?

• Flasker og emballageglas genanvendes i nye glasprodukter. Flasker og glas fragtes til et sorteringsanlæg, hvor glasset gennemløber op til 30 sorteringstrin. De mange sorteringstrin sikrer, at kvaliteten er god nok til omsmeltning ved glasværkerne. Ca. 90% af det indsamlede glas benyttes til produktionen af nye glasemballager.

Haveaffald

• Blade, buske og blomster
• Græs og græstørv, med mere græs end jord
• Hækafklip
• Mindre rødder
• Ren halm
• Tækkerør (uden ståltråd)
• Ukrudt m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Haveaffald genanvendes som kompost og jordforbedringsmiddel.
Stammer og store grene anvendes som biobrændsel på kraftvarmeværker, og grov flis bruges af lokale landmænd som gødning.

Hård plast

• Rengjort husholdningsplast (fx rengjorte bøtter til madvarer)
• Havemøbler og hyndebokse
• Spande, bøtter, dunke og flasker
• Plastlegetøj
• Kofangere
• Alle former for PET, HDPE, LDPE, PE, og PP-plast m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Genanvendelig plast bliver til nye plastprodukter. Genanvendelsen afhænger af plasttypen. Plasten fra havemøbler bruges fx i produktionen af nye havemøbler, mens andet brugt plast kan indgå i produktionen af plastdunke, plastbænke, brønddæksler og krukker.
Ofte indgår plast i sammensatte produkter med forskellige plast- eller materialetyper, der kan være limet eller svejset sammen. Samtidig er emballageplast ofte forurenet af det produkt, der emballeres fx fødevarer, kosmetik, medicin og kemikalier. Derfor kan man ikke bare smelte det hele om til nye produkter, og noget af plasten er ikke egnet til genanvendelse. Det ikke genanvendelige plast sendes til forbrænding med energiudnyttelse til fjernvarme og el.

Hård PVC

• Drænrør
• Kloakrør
• Tagrender
• Nedløbsrør
• Kabelbakker
• Trapezplader m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Hård PVC genanvendes i nye PVC-produkter. PVC fra genbrugspladsen indgår i produktionen af nye PVC-produkter såsom rør, afløb, fittings, tagrender, m.m.

Indendørs umalet træ

Umalet:

• Paller
• Planker
• Trægulve
• Dørkarme
• Møbler
• Køkkenelementer
• Spånplader
• Krydsfiner m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Indendørs umalet træ genanvendes og indgår i produktionen af spånplader. 70% af nye spånplader består af genanvendt rent træ.

Spånplader bruges i nye møbler. Mange stole, reoler og køkkenskabe er lavet af spånplader.

Jern og metal

• Dåser (tømte og rengjorte)
• Cykler
• Fælge
• Gryder og pander
• Malingspande i metal, tomme og tørre
• Maskindele
• Radiatorer
• VVS-dele m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Jern og metal kan genanvendes igen og igen, uden at materialerne forringes. Der kan derfor indgå genanvendte metaller i en næsten uendelig række metalprodukter. Jern bruges fx i produktionen af stål (blandet med kul), der bruges til at lave bestik eller bjælker til broer. Rustfrit stål er solidt og kan bl.a. bruges til rør i industriprodukter eller dele i vaskemaskiner. Kobber kan lede elektricitet og bruges derfor i kabler. Aluminium bruges i bl.a. øldåser, foliebakker, cykler og flykarosserier.

Jord

Rent:

• Grus
• Jord uden plantevækst
• Sand
• Græstørv med mere jord end græs

Hvad sker der med affaldet?

Ren jord genbruges. Jorden bruges bl.a. til afdækning og vejskråninger. Lettere forurenet jord kan enten renses eller benyttes som afdækning på deponeringsanlægget i Glatved.

Kabler

• Ledninger og kabler af forskellig slags, fx telefonkabler og højttalerledninger

Hvad sker der med affaldet?

Kabler og ledninger genanvendes bl.a. i nye kabler og ledninger.
Kablerne neddeles, og olie, bitumen og papir afbrændes. Tilbage er de rene metaller – primært kobber, men fx også mindre mængder af bly, aluminium og jern. Metallerne separeres og omsmeltes, så de er klar til at blive brugt i produktionen af nye produkter.

Mineraluld (glasuld og rockwool)

Ruller og afskær pakket i klare sække:

• Glasuld
• Rockwool

Hvad sker der med affaldet?

• Stenuld genanvendes i produktionen af ny stenuld, og kan genanvendes igen og igen – kun 2% af den indsamlede stenuld kan ikke genanvendes i produktionen. I gennemsnit består nyt stenuld af 37% genanvendt materiale, hvoraf en del stammer fra indsamlet stenuld fra genbrugspladser.
  Glasuld kan bruges igen i f.eks. vintermåtter, der bruges til frostsikring ved betonarbejder. Brugt glasuld kan ikke genanvendes til ny glasuld, da ovnene ikke tåler forurening.

Mursten

• Hele og halve mursten

Hvad sker der med affaldet?

Mursten genbruges som hele mursten eller genanvendes i vægsystemer, der består af plader med murstensskaller skåret af genbrugsmursten.

Genbrugte mursten indgår i nyt byggeri, hvor de giver historie og patina til nye byggerier i Danmark. Vægsystemerne produceres til indvendige vægge og til udendørs facader.

Pap

• Papkasser
• Bølgepap
• Karton
• Papplader
• Skotøjsæsker
• Bøger
• Æggebakker m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Pap består af bl.a. cellulosefibre, som kan genanvendes. Genanvendt pap bliver til nye papkasser, bølgepap, æggebakker, rør i toiletruller eller andre papprodukter. Hver gang fibrene fra pap genanvendes, bliver de kortere. Efter genanvendelse ca. syv gange er fibrene blevet så korte, at de ikke længere kan genanvendes. Så sendes pappet til et forbrændingsanlæg, hvor det omdannes til fjernvarme og el.

Papir

• Aviser og reklamer
• Brochurer
• Bøger
• Hæfter
• Kopipapir
• Tidsskrifter og ugeblade m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Papir består af bl.a. cellulosefibre, som kan genanvendes. Indsamlet papir genanvendes primært til fremstilling af pap og avispapir, men det kan også bruges til fx kopipapir, kuverter, puslespil, køkkenruller, kaffefiltre eller noget helt sjette. Når papir har været genanvendt flere gange, kan det ikke længere blive hvidt nok til at blive til avispapir – så bliver det til fx æggebakker i stedet. Papir kan genanvendes ca. syv gange. Herefter bliver fibrene så korte, at det ikke længere kan genanvendes, og så sendes det til et forbrændingsanlæg, hvor det omdannes til fjernvarme og el.

Store husholdningsapparater

• Alle apparater med kølemiddel
• Alle elektriske apparater over 20 kg. eller over 1,2 meter
• Aircondition-anlæg
• Frysere
• Komfurer
• Køleskabe
• Vaskemaskiner
• Elradiatorer
  m.m.

OBS! Udstyr til temperaturudveksling skal være tømt for fødevarer.

Udstyr til temperaturudveksling skal holdes oprejst – ellers kan de giftige CFC-gasser sive ud.

Hvad sker der med affaldet?

Metal, glas og plast m.v. fra store husholdningsapparater og elektronisk udstyr til temperaturudveksling genanvendes. Jern omsmeltes fx til armeringsjern, aluminium bliver til nye aluminiumsprodukter, kobber bliver til nye ledninger/kabler, glas og plast kan indgå i nye produkter.

Trykflasker

• Almindelige danske gasflasker
• Gasflasker (gule)
• Kosangas (gule)
• Pulverslukkere
• Punkterede trykflasker
• Skumslukkere
• Trykflasker med ilt m.m.

OBS! Spraydåser skal afleveres som farligt affald.

Hvad sker der med affaldet?

Trykflasker kan enten genbruges eller genanvendes. Trykbeholdere, som ikke fejler noget, testes, genpåfyldes og genbruges. Metal fra defekte og slidte trykbeholdere genanvendes og bruges i nye metalprodukter.

Tøj og tekstiler

• Rent og tørt tøj og sko (til genbrug)

OBS! Hullet eller ødelagt tøj og sko, samt lagener, gardiner, duge m.m. skal afleveres som ’rest efter sortering’.

Hvad sker der med affaldet?

Tøj og sko bliver enten genbrugt eller genanvendt. Tøj og sko genbruges som secondhand tøj primært uden for Danmark. Har tøjet små defekter - fx en manglende knap eller et hul i lommen – er det muligt, at tøjet bliver repareret, når det ender på det lokale marked. Op til 40 % af det indsamlede tøj bliver genbrugt som secondhand tøj. Tøj og sko, der ikke kan genbruges, bliver primært genanvendt som isolering i bilsæder eller indgår i kludeproduktion. Den del af det indsamlede tøj, der er af for ringe kvalitet til genanvendelse, sendes til energiproduktion på et forbrændingsanlæg.

Vinduesrammer og døre med glas

• Alle vinduesrammer og døre med glas

Hvad sker der med affaldet?

Glasset fra indsamlede vinduesrammer og døre genanvendes. Det omsmeltes enten til nyt planglas eller genanvendes som råvare i produktionen af isoleringsmateriale (glasuld). Trærammer omkring døre og vinduer behandles som udendørs træ.

Rest efter sortering

• Sammensatte materialer (fx VHS-bånd, ringbind, linoleumsgulve)
• Stærkt beskidte og tilsølede materialer
• Tagpap
• Troldtekt
• Hullet tøj
• Lagener, gardiner og duge m.m.

Hvad sker der med affaldet?

”Rest efter sortering” anvendes til termisk energiudnyttelse (forbrænding) og bliver til energi i form af fjernvarme og el. Det er vigtigt, at affald, der kan genanvendes eller er kategoriseret som farligt affald ikke ender her, da der ikke foretages nogen eftersortering, før det afbrændes. Når f.eks. metaller fejlsorteres som ”rest efter sortering” bliver det til slagger, som kan skade ovnen. Noget slagger kan genanvendes, resten bruges som vejfyld. 

Polstrede møbler

• Sofaer
• Lænestole
• Spisebordsstole
• Madrasser
• Tæpper m.m.

OBS! Kan den polstrede spisebordsstol skilles ad, bedes hynden afleveret som ’polstrede møbler’ og resten af stolen i fx ’indendørs umalet træ’.

Hvad sker der med affaldet?

Polstrede møbler sendes i dag til et forbrændingsanlæg, hvor de energiudnyttes til fjernvarme og el.

Udendørs og malet træ

• Træ, der har været anvendt udendørs, fx bjælker, brædder, læhegn og stolper
• Trykimprægneret træ
• Malet træ (indendørs og udendørs)
• Svampebehandlet træ m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Udendørs og malet træ brændes på dertil indrettede anlæg, der sikrer, at miljøfarlige gasser og giftige metaller, der udvikles fra træet, ikke bliver spredt til omgivelserne (eller miljøet). Imprægneret træ må ikke afbrændes i konventionelle forbrændingsanlæg. Den energi, der produceres ved forbrænding af imprægneret træ, udnyttes som procesvarme i industrien.

Andre byggematerialer

• Fibergips
• Fermacell
• Affald med PCB

Hvad sker der med affaldet?

• Deponiaffald er affald, der hverken kan genanvendes eller energiudnyttes, og bliver derfor deponeret. Når affald deponeres, undgår vi at sprede bl.a. tungmetaller og giftige stoffer i vores miljø.

Asbest

• Hele eternitplader
• Knækkede eternitplader
• Stumper og mindre stykker af eternitplader (i pose)
• Støvende asbest (i pose)
• Mos afrenset fra asbesttag (i pose)

OBS! Hele og knækkede eternitplader stables forsigtigt i containeren.

Asbest i små stykker skal gøres vådt og pakkes i pose.

Hvad sker der med affaldet?

• Asbestholdigt affald kan hverken genanvendes eller energiudnyttes, og bliver derfor deponeret. Når asbesten deponeres, undgår vi at de skadelige asbestfibre recirkuleres.

Blød deponi

• Blød PVC (fx gummistøvler, haveslanger, presenninger, vinylgulve, regntøj, badedyr m.m.)
• Vinduesrammer indeholdende PCB (fra perioden 1950-1977)
• Gadeopfej m.m.

Hvad sker der med affaldet?

Deponiaffald er affald, der hverken kan genanvendes eller energiudnyttes, og bliver derfor deponeret. Når affald deponeres, undgår vi at sprede bl.a. tungmetaller og giftige stoffer i vores miljø.