Tømmefrekvensen af beholderne er aftalt mellem den affaldsansvarlige og/eller den tekniske servicemedarbejder og Reno Djurs.
Institutionerne får i juni udleveret poser til madaffald og tekstilaffald.
Madaffald skal i den grønne og tekstilaffald i den røde. Husk at binde knude inden posen lægges i affaldsbeholderen.
Tag først poserne i brug når I har fået leveret jeres nye udendørs beholdere i august.
Ved bestilling af flere poser kan I, i 2023, sende en bestilling til inst@renodjurs.dk
Det må I gerne. Husk at binde knude inden posen lægges i affaldsbeholderen.
Ja, de bliver genbrugt eller genanvendt. Alle de beholdere der hjemtages vaskes og forsynes med nye klistermærker og anvendes derefter som nye affaldsbeholdere igen. De beholdere der ikke genbruges direkte, bliver genanvendt hvilket betyder, at de smeltes om og bruges til nye produkter - fx skraldespande. Beholderne er lavet af en type plast, der er meget nem at genanvende.
Under 'plakater og piktogrammer' her på siden, kan du se, hvordan affaldet skal sorteres.
Det er ikke meningen, at du skal skylle og vaske dåser, flasker eller kartoner og bruge store mængder varmt vand. Men sørg for, at emballagen er tom og skrabet fri for indhold.
Madaffald bliver lavet til biogas, der anvendes som erstatning for fossil naturgas, fx i transportsektoren. Biogas kan lagres og derved anvendes efter behov. Samtidig anvendes næringsstofferne i madaffaldet ved at tilbageføre det afgassede madaffald til landbrugsjord.
Glas sorteres efter størrelse. Større glasstykker smeltes om og genanvendes til nyt glas. Fint glassand genanvendes i asfalt i stedet for sand. Det kræver syv gange så meget energi at skabe nyt glas af sand som at genanvende glas. Der spares derfor både materialer og energi, når glas genanvendes. Metal sorteres bl.a. i jern og aluminium. Hver metaltype smeltes og laves til basismaterialer, som kan bruges til at fremstille fx bildele og byggematerialer. Metal kan smeltes og bruges igen og igen.
Tekstilaffald bliver revet til fibre, som kan bruges til at lave nyt tøj, tæpper, lydisolering og fyld til hynder.
Mad- og drikkekartoner bliver opløst og opdelt i pap, plast og aluminium. Papfibrene bruges til at lave nye papemballager. Der arbejdes for, at også foringen med aluminium og plast genanvendes. Restmaterialerne forbrændes med energiudnyttelse.
Genanvendelig plast bliver til nye plastprodukter. Ofte indgår plast i sammensatte produkter med forskellige plast- eller materialetyper, der kan være limet eller svejset sammen. Det ikke- genanvendelige plast sendes til forbrænding med energiudnyttelse.
Pap og papir bliver sorteret, så det kan genanvendes hver for sig. Hvidt papir kan blive til nyt hvidt papir. Pap og blandet papir/pap kan blive til papkasser og emballage. Ved at genanvende papir bliver der sparet vand, energi, kemikalier og cellulosefibre fra træ.